Ved Klimafondens Skive årsmøde glædede bestyrelsen sig over de mange samarbejder og de spændende projekter, der er kommet i gang til fordel for en bæredygtig erhvervsudvikling, et bedre vandmiljø og et fremtidssikret landbrugserhverv.
Klimafonden Skive arbejder for at skabe gunstige rammer, så andre kan udvikle deres grønne forretning. Og med sin facilitatorrolle og Skiveegnen som fyrtårn, hvor der findes særlige forudsætninger for grøn udvikling og et unikt erhvervsliv, har fonden cementeret sin position som det relevante mødested i 2022.
Rollen som facilitator
”På landbrugs- og bioøkonomiområdet er der mange forskellige interesser på spil mellem miljøhensyn og primærproduktion, og vi oplever, at en af vores fornemste opgaver bliver at skabe en neutral grund for forhandling og udvikling på tværs af sektorer. Det er en rolle, som vi har meget respekt for,” fortæller bestyrelsesformand Stig Christensen.
Han peger på, at netop denne faciliterende rolle har bestået sin prøve det seneste år, hvor fonden har arbejdet for en stærk kapitalisering af GreenLab. Dette er sket i forlængelse af fondens rolle som projektudvikler siden 2016 over etableringen af GreenLab Skive A/S i 2019 og til sikring af et bæredygtigt kapitalgrundlag med udgangen af 2022. GreenLab Skive A/S har nu et stærkt fundament for selskabets videre udvikling med Norlys som hovedaktionær i ejerkredsen. Klimafonden er herefter mindretalsaktionær og ser med tilfredshed på, at industriparken nu står som et fysisk manifest på, at Skiveegnen kan blive et fyrtårn inden for den grønne omstilling.
Skiveegnen som fyrtårn
”Vi ser tydelige konturer af et Green Tech Valley, hvor man på Skiveegnen viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at udvikle miljø- og klimaløsninger til fordel for både natur og erhvervsliv – hvis vi samarbejder,” fortæller Poul Pedersen, der i forbindelse med fondens årsmøde er tiltrådt som ny næstformand. Det er især det lokale samarbejde og erhvervsudviklingen i et bæredygtigt perspektiv, som Poul Pedersen vil være opmærksom på i sin nye funktion.
Interesse lokalt, nationalt og internationalt for fondens arbejde
”Vi er i bestyrelsen stolte af de nye aktiviteter indenfor fondens satsningsområde på landbrug og bioøkonomi, der har vist sig bæredygtige i løbet af 2022, og vi oplever positiv interesse fra mange sider, både lokalt og nationalt og fra EU,” udtaler Stig Christensen og henviser til den betydelige ordrebeholdning, som fonden eksekverer på i 2023.
Lokalt tager det for eksempel form af en netop afholdt workshop om fremtidens bioindustrielle symbioser for blå biomasser, hvor lokale producenter, leverandører, borgere, vidensinstitutioner, myndigheder og lokale politikere deltog. Eller som et samarbejde med flere landmænd på Skiveegnen sammen med forskere fra Aarhus Universitet, hvor der skal arbejdes med græsproduktion som virkemiddel til at undgå næringsstofforurening af Limfjorden.
Klimafonden er også udpeget som neutral part til at deltage i det nyligt nedsatte Kystvandråd for den centrale Limfjord, der dækker Hjarbæk Fjord og Skive Fjord. Ligesom fonden har etableret en positiv dialog med flere generaldirektorater i EU omkring udformningen af en fremtidssikret regulering, der skal give udviklingsplads til virksomhederne – og som er tilpasset en cirkulær bioøkonomi.
Projektchef Anne-Mette Langvad glæder sig over fremdriften og ser frem til at demonstrere de resultater, der er på vej: ”Omdrejningspunktet i 2023 vil blive udvikling af forretningssymbiosernes funktion som motor for et forbedret klima og miljø på landskabsniveau. Her vil vi have fokus på primærerhvervenes rolle i den bæredygtige forsyning og produktion af både varer og økosystemtjenester. Og så vil vi arbejde på en planlægning af en CO2-økonomi med sigte på optimering af bæredygtig brændstofforsyning og permanent reduktion af klimagas”.
Om Klimafonden Skive
Klimafonden Skive er en erhvervsdrivende fond, der udvikler projekter, som bidrager til løsningen af nationale og globale klima-, energi- og miljøudfordringer. Fonden hjælper virksomheder på tværs af sektorer med at samarbejde om deling af ressourcer og reststrømme. Målet er at demonstrere sund cirkulær forretning og undervejs identificere og påvirke lovgivningsmæssige barrierer.
