Klimafonden Skive - 9. februar 2024

Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden anbefaler nye indsatser

Udtagning og omlægning af landbrugsjord målrettes de steder, hvor effekten er størst. Samtidig anbefaler rådet en maksimal indsats med at etablere vådområder og fjerne fosfor fra renseanlæg, dambrug og erosion i oplandet. Men det kræver økonomi, hvis vi skal lykkes med at nå målene.

Igennem de seneste ni måneder har Klimafonden Skive deltaget som udpeget medlem af Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden. Arbejdet er nu afsluttet og anbefalingerne sendt af sted til Miljøministeriet, der nedsatte rådet som et af fire i Danmark. Formålet har været at undersøge, hvordan vi kan opnå et bedre vandmiljø i form af en god økologisk standard. Forbedringen skulle primært ske ved at reducere kvælstof og fosfor. 

“Vi har været virkelig glade for at deltage i det dedikerede selskab og at kunne bidrage til at pege på, hvordan vi kan løse en af de store lokale miljøudfordringer. Fra Klimafonden Skives side har vi lagt vægt på, at løsningerne også rummer et økonomisk potentiale for egnen. Det betyder meget for fonden, at arbejdet har været med til at skabe et fundament for et godt og varigt fremadrettet samarbejde. For der er ikke tvivl om, at det vil være relevant i mange år fremover, da der jo 'kun' er tale om anbefalinger nu og ikke handling,” udtaler direktør Anne-Mette S. Langvad, der har repræsenteret Klimafonden Skive i kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden. Den centrale den af Limfjorden udgøres af Bjørnsholm Bugt, Riisgårde Bredning, Lovns Bredning og Skive Fjord og Hjarbæk Fjord.

Alle virkemidler skal i spil

Rådet konkluderer, at det ikke er muligt at nå i mål, hvis man kun fokuserer indsatsen på én sektor eller én kilde.

• Marine virkemidler kan ikke reducere indsatskravet, men kan fungere som et supplerende virkemiddel, der kan få fjorden i god økologisk tilstand hurtigere.
• Punktkildebidraget skal mindskes. Indsatsen skal primært være på dambrug og renseanlæg, da de er de største kilder i dag.
• Der skal ske en massiv indsats på vådområder. Reelt er det nødvendigt, at dyrkningen her ophører.
• Der er behov for, at vi finder flere virkemidler til den almindelige landbrugsdrift.
• Det er ydermere nødvendigt, at vi begynder at ændre måden, hvorpå vi bruger omdriftsjorden - både i og udenfor ådalene.

Det kræver økonomi

Kystvandrådet har valgt at præsentere to scenarier. På grund af de store indsatskrav har det været en svær proces at finde tilstrækkelige indsatser, og Kystvandrådet er klar over, at konsekvenserne er store. Men det er konsekvenserne også, hvis der ikke gøres noget. For at nå i mål med de anbefalede indsatser er der derfor også en lang række forudsætninger, der skal opfyldes, før indsatserne kan gennemføres - og det kræver økonomi. 

• De lodsejere, der skal afgive omdriftsjord, skal modtage kompensation - også for bygninger, besætninger og maskiner.
• Der skal være mulighed for at finansiere udtagning af eller forbedre rensningen på moderne dambrug.
• Plantning af træer langs udvalgte vandløbsstrækninger skal finansieres.
• Det skal være enklere og hurtigere for kommuner og Naturstyrelsen at etablere vådområder.
• Der skal være kompensation i forbindelse med udtagning af både lavbunds- og højbundsjorde i omdrift, og dette skal samtænkes med etablering af VE-anlæg, biodiversitet m.m.
• Der skal være øget opmærksomhed på reduktion af fosfor i planlægningen af indsatser.

Mere materiale

Du finder pressemeddelelsen fra Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden her. 

På Kystvandrådets hjemmeside finder du information om rådets medlemmer, referater fra møder i rådet og teknikergruppen og meget mere.

I videoen herunder gennemgås anbefalingerne og baggrund herfor af Limfjordsrådet, der har fungeret som sekretariat.