En bæredygtig fremtid
Vi arbejder for et landskab, hvor natur og erhverv holder hinanden i live. Det er ikke science fiktion. Det er i Skive. Ikke i en fjern fremtid. Men her og nu.
Vi arbejder for et landskab, hvor natur og erhverv holder hinanden i live. Det er ikke science fiktion. Det er i Skive. Ikke i en fjern fremtid. Men her og nu.
Klimafonden Skive er en formålsdrevet, erhvervsdrivende fond, der er stiftet for at fremme bæredygtige løsninger, der styrker klima, miljø og energi. I dag er fokus på jordnære bio- og naturbaserede løsninger og her indenfor at omsætte visioner til virkelighed.
Som fond investerer vi de midler, vi tiltrækker fra private og offentlige fonde, i løsninger, der hænger sammen på tværs af sektorer - og som virker i virkeligheden.
Partnerskaber er en forudsætning for at lykkes. Vi bygger strategiske alliancer, der skaber værdi for alle parter, og som det muligt at accelerere den grønne omstilling.
En fremtid, hvor vi ikke blot bruger løs af naturens ressourcer, men hvor vi samtidig genopbygger dem gennem den måde, vi producerer på. Hvor løsningerne er knyttet sammen i brugen af det åbne land og fjorden. Til fordel for erhvervsudvikling, bæredygtighed og biodiversitet.
Vi arbejder ud fra en afgrænsning af problemer - med løsninger, der virker i og udenfor lokalområdet.
FN’s verdensmål ligger som et vandmærke bag alt, hvad vi arbejder med. Vi tror på og bakker op om alle målene – de er alle vigtige. Det kan måske derfor synes underligt at fremhæve enkelte mål at arbejde efter fremfor andre. De mål, vi alligevel fremhæver her, er mål, vi ser som pejlemærker i vores arbejde med at accelerere den grønne erhvervsudvikling.