Blue-Green Bio Lab - et projekt på tværs af østersøregionen

Udvikling af blå bio-industrielle symbioser

Projektet Blue-Green Bio Lab hjælper lokale myndigheder med at undersøge mulighederne for bio-industrielle symbioser på tværs af akvakultur, landbrug og industri med det formål at reducere emissioner og samtidig producere flere forbrugsvarer.

 

Blue-Green Bio Lab undersøger muligheder for industrielle symbioser med grønne og blå biomasser for at sikre en bedre og mere bæredygtig udnyttelse af vores landbrugsarealer og marine ressourcer. Disse undersøgelser foretages af partnere i Danmark, Sverige og Letland og sker i samarbejde med en række interessenter på tværs af sektorer for at identificere og diskutere muligheder for cirkulære bioindustrielle symbioser.

 

Projektpartnerne i hvert land indgår også i diskussioner med beslutningstagere om udfordringer for udvikling af bioindustrielle symbioser i national - og EU-lovgivning.

 

I løbet af projektet udarbejdes der en række policy briefs med fokus på symbiosepotentialer for adskillige biomasser, involvering af stakeholdere i idéudvikling af bioindustrielle symbioser samt refleksioner om barrierer og udfordringer for cirkulære bio-industrielle symbioser i eksisterende lovgivning.

 

Den rige erfaring, der opnås i projektperioden, udmøntes i en værktøjskasse, der har til formål at støtte især lokale myndigheders arbejde med de komplekse samarbejdsprocesser, der ligger bag udvikling af bioindustrielle symbioser.

 

Blue-Green Bio Lab er finansieret af Interreg Baltic Sea Region. 

 

Projektet bidrager til at løse udfordringerne i HELCOM Baltic Sea Regionals strategi for genanvendelse af næringsstoffer, EU's vandrammedirektiv, EU's strategi for cirkulær økonomi og soil mission strategi for 2030.

Om projektet

Interreg BSR Blue Green Bio-Lab har til formål at fremme udviklingen af cirkulære bioindustrielle symbioser i relation til den blå og grønne bioøkonomi i Østersøområdet. Projektet har medfinansiering fra Interreg Baltic Sea Region.

 

Projektpartnere

  • Skive Kommune, Danmark (lead partner)
  • Klimafonden Skive, Danmark
  • Lysekil Kommune, Sverige
  • Zemgale Planning Region, Letland
  • Latvian Institute of Aquatic Ecology, Agency of Daugavpils University, Letland


Links

Projektets hjemmeside

 

Viden fra projektet

Optegning af bio-industrielle symbioser

Som en del af forberedelsesprocessen til de lokale workshops i Blue Green Bio Lab-projektet blev der udviklet et simpelt og dynamisk digitalt værktøj med byggeklodser til at designe bioindustrielle symbioser.

 

3D-værktøjet er webbaseret, open source og tilgængeligt på: www.bluegreenbiolab.com

 

I udviklingen af værktøjet identificerede vi cirka 30 typer produktionsenheder, fabrikker, forskellige typer lager og flere ressourcestrømme (væsker, gas, brændstof, elektricitet, vand osv. - alle med hver sin farvekode). Alle elementer er placeret i lokale mapper, der er let tilgængelige og samlet på et dashboard. Ressourcestrømmene kan visualiseres ved hjælp af pile og linjer af forskellig tykkelse for at differentiere mellem tungere og lettere ressourcestrømme. Værktøjet kan bruges på forskellige sprog. 

 

Fra platformen kan brugerne: 

  • Dele med hinanden 
  • Eksportere resultater/tegninger som billeder eller pdf'er 
  • Oprette tekstbokse til kommentarer og forklaringer 
  • Kontinuerligt tilføje nye elementer (skalering har ingen begrænsninger) 
  • Gemme udført arbejde i lokale mapper. 

 

3D værktøj

3D-værktøjet er webbaseret, open source og tilgængeligt på: www.bluegreenbiolab.com

 

Har du brug for hjælp

Sådan flytter du en ikonSådan laver du en pil Sådan laver du en større tekstboks Sådan indlæser og/eller gemmer du