Pressemeddelelse
Ministerierne for Grøn Trepart samt Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Finansministeriet har netop udsendt en såkaldt Second Opinion på opgørelsen af kvælstofudledningen til vandmiljøet. Aftaler om reduktion af kvælstof i Landbrugsaftalen fra 2021 står for at blive genforhandlet i den nye Grønne Trepart. Og i de forhandlinger betyder reduktionstallene for kvælstofudledning meget, fordi vandmiljøet er afhængigt af, at man rammer rigtigt med reduktionerne, og fordi landmændenes levevej er på spil.
Den nye opgørelse lægger op til, at der kan justeres på den nødvendige reduktion i udledning af kvælstof, men den politiske beslutning om, hvor meget eller lidt kvælstof der skal reduceres, må ikke trække i langdrag, for hverken vandmiljø eller landbrug kan leve med lange diskussioner om tal. Der skal handles nu. Mere græsdyrkning er en vej til store reduktioner på præmisser, der gør det muligt fortsat at kunne drive landbrug og samtidig skabe ny forretning i landdistrikterne. Og det kan igangsættes straks og helt uafhængigt af diskussioner om tal. Den udfordring har de arbejdet med gennem flere år hos Klimafonden Skive, og her mener man, at løsningen er klar til brug for politikerne.
”Der skal tænkes nyt i forhold til arealanvendelse og omlægning – vi har svaret, der kan skabe både økonomisk vækst og grøn omstilling. Vi skal akut i gang med at forbedre vandmiljøet i vores farvande og vandløb samt mindske udvaskningen af kvælstof fra bl.a. landbrugsproduktionen. Derfor opfordrer vi politikerne til at rette deres fokus på græs. Græs som afgrøde på markerne kan implementeres med det samme og vil give det ønskede resultat hurtigt. En løsning, som på samme tid gavner miljøet, mindsker udvaskningen af kvælstof, gavner landmandens bundlinje, skaber en helt ny grøn industri, bidrager til hurtig og nem omlægning af markerne, leverer nye proteiner til fødevarer og ikke mindst fremmer landdistriktsudviklingen,” påpeger Anne-Mette S. Langvad, CEO i Klimafonden Skive.
Hun fortæller, at værdikæden forløber på følgende måde. Landmanden omlægger til græs på marker, hvor han/hun før har dyrket majs og korn til foder. Græsset høstes og sælges til et bioraffinaderi. Her raffineres græsset, og der udvindes protein, som kan bruges i dyrefoder i stedet for importeret soja. Andre dele af proteinerne udvindes til brug i fødevarer, f.eks. mejeriprodukter, og dermed kan man delvist erstatte mælkeprotein. Resterne, efter proteinet er udvundet, kan viderebearbejdes og bruges til produktion af f.eks. bæredygtige tekstiler eller til isoleringsmateriale i byggebranchen, og de allersidste rester bruges til gas og gødning til markerne, så der kan dyrkes nyt græs. Der etableres kort sagt et økosystem, som er bæredygtigt både økonomisk og klima- og miljømæssigt, fordi der næsten ikke udledes kvælstof fra græsmarkerne, og det kulstof, græsset lagrer, bruges klimamæssigt optimalt.
”Her på Skiveegnen samarbejder vi om flere projekter, der sigter på, at vi i skala og praksis kan demonstrere og dokumentere den gavnlige miljøeffekt af græsdyrkning. Samtidig vil vi vise, at værdikæden skaber lokal vækst og er startskuddet til en ny grøn raffineringsindustri. I vores øjne er græs redskabet i politikernes værktøjskasse, som de kan benytte her og nu med en hurtig effekt til gengæld. Men det kræver altså incitament til både omlægning og produktion. Incitamentet til omlægning kan være at opnå tilladelse til at afsætte græs til biogas på midlertidig basis. Incitamentet kan også være at opnå mulighed for støtte til driften af proteinproduktion,” understreger Anne-Mette S. Langvad.
En anden fordel ved græs er, at der er flere forarbejdningsled i værdikæden, og det skaber lokale arbejdspladser. Græsset skal høstes op til fem gange pr år, og hvert af de nye bio-raffinaderier kræver bemanding. Det mest oplagte sted at lægge virksomheder, der bruger resterne, er lige ved siden af raffinaderierne. Så alt skal ske lokalt. Det vil sige, at ved at omlægge til græs kan kvælstofudledningen mindskes kraftigt, der skabes lokale arbejdspladser. Det baner vejen for en ny grøn bio-raffineringsindustri, man fastholder og udbygger landmandens bundlinje, samtidig med at han/hun øger biodiversiteten og styrker miljøet.
Anne-Mette S. Langvad, CEO Klimafonden Skive. Telefon: 2462 1546
