Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden

Klimafonden Skive deltager i Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden

Sammen med 18 andre lokale organisationer og foreninger er Klimafonden Skive blevet udpeget til at deltage i et Kystvandråd for Indre Limfjord, der skal prioritere og finde nye løsninger til at forbedre vandmiljøet.

Indre Limfjord har betydelige natur- og miljømæssige udfordringer, og Miljøstyrelsen peger på, at der er et særligt stort behov for at fjerne udledninger af næringsstoffer fra oplandet til fjorden. Som del af indsatsen for at nå i mål med vandplanerne gav Miljøstyrelsen mulighed for at ansøge om lokale kystvandråd. Rådene skal producere lokale analyser og undersøgelser af, hvordan målene for en god økologisk tilstand bedst opnås. Det er et af disse Kystvandråd, som nu er nedsat for Indre Limfjord.

I rådet sidder et bredt udvalg af lokale organisationer og foreninger, der sammen med eksperter fra Aarhus Universitet, DTU Aqua og Dansk Hydraulisk Institut og med afsæt i netop den lokale viden skal prioritere indsatser og finde alternative veje til at opfylde målene i vandområdeplanerne for vandmiljøet.

Klimafonden Skive er som neutral part udpeget til at deltage i Kystvandrådet, der får sekretariat i Viborg.

“Vi ser frem til at bidrage til at løse en af de store lokale miljøudfordringer og er virkelig glade for det dedikerede selskab, som vi er blevet en del af. Samtidig håber vi også, at arbejdet kan være med til at skabe fundamentet for et varigt samarbejde, for der er ikke tvivl om, at det vil være relevant i mange år fremover.” udtaler Projektchef Anne-Mette Langvad, som repræsenterer Klimafonden Skive i det nye kystvandråd.

Indre Limfjord er en samlende betegnelse for Bjørnsholm Bugt, Riisgårde Bredning, Lovns Bredning og Skive Fjord og Hjarbæk Fjord.

Formålet med Kystvandrådet for den centrale del af Limfjord er specifikt at få lokale aktører og ideer i spil.

Opgaverne

Miljøstyrelsen har defineret følgende opgaver for rådet:

Skabe grundlag for en lokal forankring, implementering og prioritering af virkemidler ved realiseringen af den statslige vandområdeplan for den centrale del af Limfjorden
Fortsætte og forstærke grundlaget for en bredt forankret lokal og kommunal indsats for en bedre natur- og miljøtilstand i den centrale del af Limfjorden
Bidrage til den samlede grønne omstilling i oplandet.

Anbefalinger

Udtagning og omlægning af landbrugsjord målrettes de steder, hvor effekten er størst. Samtidig anbefaler rådet en maksimal indsats med at etablere vådområder og fjerne fosfor fra renseanlæg, dambrug og erosion i oplandet. Men det kræver økonomi, hvis vi skal lykkes med at nå målene.

Alle virkemidler skal i spil

Rådet konkluderer, at det ikke er muligt at nå i mål, hvis man kun fokuserer indsatsen på én sektor eller én kilde.

Marine virkemidler kan ikke reducere indsatskravet, men kan fungere som et supplerende virkemiddel, der kan få fjorden i god økologisk tilstand hurtigere.
Punktkildebidraget skal mindskes. Indsatsen skal primært være på dambrug og renseanlæg, da de er de største kilder i dag.
Der skal ske en massiv indsats på vådområder. Reelt er det nødvendigt, at dyrkningen her ophører.
Der er behov for, at vi finder flere virkemidler til den almindelige landbrugsdrift.
Det er ydermere nødvendigt, at vi begynder at ændre måden, hvorpå vi bruger omdriftsjorden - både i og udenfor ådalene.

Det kræver økonomi

Kystvandrådet har valgt at præsentere to scenarier. På grund af de store indsatskrav har det været en svær proces at finde tilstrækkelige indsatser, og Kystvandrådet er klar over, at konsekvenserne er store. Men det er konsekvenserne også, hvis der ikke gøres noget. For at nå i mål med de anbefalede indsatser er der derfor også en lang række forudsætninger, der skal opfyldes, før indsatserne kan gennemføres - og det kræver økonomi.

De lodsejere, der skal afgive omdriftsjord, skal modtage kompensation - også for bygninger, besætninger og maskiner.
Der skal være mulighed for at finansiere udtagning af eller forbedre rensningen på moderne dambrug.
Plantning af træer langs udvalgte vandløbsstrækninger skal finansieres.
Det skal være enklere og hurtigere for kommuner og Naturstyrelsen at etablere vådområder.
Der skal være kompensation i forbindelse med udtagning af både lavbunds- og højbundsjorde i omdrift, og dette skal samtænkes med etablering af VE-anlæg, biodiversitet m.m.
Der skal være øget opmærksomhed på reduktion af fosfor i planlægningen af indsatser.

Anbefalingerne og baggrunden forklaret