Klimafonden Skive deler ud af sine erfaringer i Bruxelles

Artikel skrevet af CDEU

Klimafonden Skive er stiftet for at fremme bæredygtige løsninger, der styrker klima, miljø og energi, og det er især forståelsen af at drive bæredygtig virksomhed, der kendetegner Klimafondens arbejde. Med bæredygtig menes her, at det, der dyrkes i jorden, både skal være sund forretning for landmænd og virksomheder og samtidig skabe bedre balance med hensyn til klima, miljø og biodiversitet.

Den måde at arbejde på har stor interesse for hele EU, og derfor var direktør Anne-Mette S. Langvad og udviklingskonsulent Thine Hahnbak fra Klimafonden Skive i midten af april i Bruxelles for at udbrede erfaringerne til nøglepersoner i EU-systemet. Desuden kom Klimafonden Skive under besøget med en meget klar appel til EU’s institutioner: Europa mangler faktisk ikke løsningerne, men derimod rammerne, der kan få løsningerne til at virke i praksis.

Dansk landbrug er under forandring. Med den grønne trepartsaftale skal der ske en historisk omlægning af det danske areal; dels for at sikre et markant lavere CO2-udslip, dels for at forbedre vores vandmiljø, og dels for at sikre plads til mere natur. Samtidig med at vores fødevareproduktion skal forblive konkurrencedygtig – og EU strammer miljøkravene. Limfjorden har i årtier været belastet af en tung landbrugsproduktion, hvor næringsstoffer fra marker og husdyr er skyllet ud i fjorden, hvilket har medført iltsvind og haft negative konsekvenser for økosystemer. Og det er lige her - omgivet af Limfjorden - at Klimafonden Skive bor. Fonden er stiftet for at fremme bæredygtige løsninger, der styrker klima, miljø og energi – i dag med fokus på jordnære bio- og naturbaserede løsninger. 

Derfor var direktør Anne-Mette S. Langvad og udviklingskonsulent Thine Hahnbak fra Klimafonden Skive den 21.-22. april i Bruxelles for at komme tæt på nøgleaktørerne inden for bioøkonomi. Thine fortæller:

”Vi bor jo midt i landbrugsland og et landdistriktsområde, så vi arbejder for at få et landskab, hvor natur og erhverv holder hinanden i live. For når naturen igen får plads i landbrugets produktion, skaber vi et landskab i balance og en bioøkonomisk industri med en reel konkurrencefordel”. 

Det starter på marken 

Og det er netop forståelsen af at drive bæredygtig virksomhed, der kendetegner Klimafondens arbejde. Det, der dyrkes i jorden, skal både være sund forretning for landmænd og virksomheder og skabe bedre balance med hensyn til klima, miljø og biodiversitet. Klimafonden ser for sig en løsning, hvor der ikke bruges løs af naturens ressourcer, men hvor ressourcerne samtidig genopbygges gennem den måde, der produceres på. 

”Vi skal dyrke mere på mindre plads, og derfor må vi se på nye afgrødeløsninger og den bedst mulige bioøkonomi med optimal udnyttelse af en biomasse. Ser vi på græs og kløver som afgrøde, skal det ikke kun bruges til foder og energi, men også til fødevarer, tekstiler og byggematerialer. Altså højværdiprodukter.

Der har længe været forsket i, hvordan Europa udvinder bæredygtigt planteprotein, så det er ikke bioraffinering alene, der gør vores tilgang unik. Det er, at vi arbejder med at få det til at fungere i praksis, i skala og som forretning. Derfor starter vi på marken – vi skal dyrke afgrøder, der bidrager positivt til miljøet. Flerårige afgrøder som græs og kløver binder kulstof, reducerer kvælstofudvaskning og styrker biodiversitet. Vi kalder det gerne ’jordnære biosolutions’,” siger Thine. 

Ønske om mere eksperimenterende lovgivning fra Bruxelles 

Det er hverken idéerne eller teknologien, der ikke kan følge med. Det er lovgivningen. Når man som Klimafonden vil have en hel industri for grøn bioraffinering op at stå, så støder man hurtigt ind i regelsæt, der udviklet til en anden virkelighed og andre værdikæder. 

Thine forklarer: ”I dag spænder lovgivningen ofte ben for de løsninger, der ellers er klar til at blive skaleret. Ikke fordi reglerne er forkerte, men fordi de ikke er designet til nye, integrerede bioøkonomiske systemer. Derfor efterlyser Klimafonden rammer, der er tværsektorielt eksperimenterende, fra Bruxelles, hvor nye løsninger kan testes i praksis gennem for eksempel regulatoriske sandkasser. Her kan myndigheder og virksomheder i fællesskab afprøve, hvordan lovgivningen kan understøtte – frem for at bremse – udviklingen af fremtidens grønne industrier”. 

Præsenterede tværsektorielt samarbejde for EU's institutioner

Ifølge Thine har Europa ikke nødvendigvis brug for mere regulering, men fremtidssikker, fleksibel regulering, der kan favne på tværs af synergier mellem landbrug, miljø og konkurrence: 

”Vi har selv den første regulatoriske sandkasse inden for grøn bioraffinering i Danmark sammen med Trepartsministeriet og med deltagelse fra Erhvervsstyrelsen og Fødevareministeriet. Sandkassen og vores erfaringer herfra præsenterede vi for folk i EU-kommissionen og Europa Parlamentet for at vise, at der er brug for mere helhedstænkning, hvis vi skal lykkes med at opbygge en biosolutions-industri i Europa".

Brug for at tilpasse både lovgivning og incitamenter på tværs af sektorer

Thine fortsætter: Det er nemlig i koblingerne mellem aktørerne, udfordringerne ligger: Landmænd dyrker ikke nye afgrøder uden et marked, industrien investerer ikke uden der er stabile forsyninger, og investorer engagerer sig ikke uden der er dokumenterede modeller.​ Så der er brug for tværsektoriel tilpasning af lovgivningen og af incitamenter”.  

Det er ikke løsningerne, man rammerne, der mangler

Klimafondens budskab her fra deres besøg i Bruxelles er derfor klart: Europa mangler ikke løsningerne, men rammerne, der kan få dem til at virke i praksis. Erfaringerne fra Skive viser, at potentialet er til stede. Spørgsmålet er, om lovgivningen kan skabe plads til, at det også bliver en konkurrencedygtig industri. 

”Vi oplever en reel interesse fra EU-systemet, og det giver grund til optimisme. For hvis vi kan koble lokal praksis med europæisk regulering, så har vi ikke bare en løsning for Skive, men en model, der kan skaleres i hele Europa,” afslutter Thine Hahnbak.